Årsberetning fra generalforsamling 2021

Udgivet den:03 august 2023
By By og land Faaborg og omegn

Generalforsamling: Torsdag d. 25. november 2021 kl. 19.00 i Borgersalen på Korinth Kro, Reventlowsvej, Korinth, Faaborg

Deltagere: 21 inklusiv bestyrelsen

Pkt. 2: Aflæggelse af beretning og regnskab for det forløbne år

Beretning:Bestyrelsen har valgt en flad struktur uden formand.Beretningen er derfor delt ud i bestyrelsen.

Martin Jonø: Vægter at assistere medlemmer med arkitektoniske opgaver, rådgivning ved køb, farvesætninger og om- og tilbygninger. Martin nævnte en række eksempler. Hospitalstræde 1, Sct. Hansstræde 17, Vestergade 8. Opfordrer medlemmer til at henvende sig med arkitektoniske spørgsmål. Har udarbejdet høringssvar vedr. lokalplan for udbygning af Faldsled havn med forslag om at ændre byggefelter. Har deltaget i udviklingsforum Faaborg, dialogmøde om arkitekturkonkurrence og dialogmøde om udvikling af Markedspladsen.

Christina Pedersen: Deltaget i orienteringsmøde om ældreboliger i Dyreborg. Indledende møder om ny lokalplan for Østerbro med ændring af bevaringsbestemmelser til kun at omfatte facader mod vej. Orienteringsmøde om solcelleanlæg. Landsforeningsmøde – om bl.a. mere synliggørelse af foreningen. Christina overtager Nyhedsbrevene og vil vægte mere dialog med medlemmerne.

Grete Justesen: Sørger for at bestyrelsen er opdateret på hvad der er af interesse for foreningen i diverse politiske dagsordener.

Jens Peter Ohlsen: Kontakten med politikerne og embedsværket: Siden starten af By og Land i Faaborg, har der ca. en gang årligt været afholdt et møde med Teknik og Miljøudvalget. Efter kommunesammenlægningen har forvaltningen i en periode derudover indkaldt til dialogmøder ca 4 gange om året. Begge mødeaktiviteter ophørte dog for et par år siden. I foråret 2021 blev der igen arrangeret et møde med Teknik og Miljøudvalget sammen med By og Land Ringe. På mødet enedes man om at genoptage de årlige møder med politikere og dialogmøder med forvaltningen i en endnu ikke fastlagt form.

Peter Gabel-Jensen gennemgik regnskabet for to år. Regnskabet blev godkendt.

Kommentar til beretningen:

Flemming Brandrup gjorde opmærksom på den manglende myndighedsudøvelse af lokalplaner med deraf manglende overholdelse af lokalplanbestemmelserne i bymidten i Faaborg.

Pkt. 3: Forelæggelse af budget for det kommende år, herunder fastlæggelse af medlemskontingent

Peter Gabel-Jensen gennemgik budgettet og foreslog uændret kontingent. Budget og uændret kontingent blev vedtaget.

Pkt. 4: Behandling af indkomne forslag

Ingen indkomne forslag.

Pkt. 5: Valg af bestyrelse og revisor

På grund corona og dermed ikke afholdt generalforsamling i 2020, er hele bestyrelsen på valg, og valget sker ved 2 afstemninger.

  1. valgrunde Martin Jonø (villig til genvalg). Peter Gabel-Jensen (villig til genvalg). Jens Peter Ohlsen (villig til genvalg). Alle genvalgt.
  2. valgrunde Grete Justesen (udtræder). Christina Riis-Hansen (udtræder). Christina P. Pedersen (villig til genvalg). Som nyt medlem foreslår bestyrelsen Michael Juel Lolk. Christina Pedersen blev genvalgt. Michael Juel Lolk blev valgt. Der er dermed en ledig plads i bestyrelsen. Leif Jørgensen genvalgt til revisor.

Pkt. 6: Evt. (herunder Årets 2021)

Årets Hus 2021 gik til Korinth Kro for den enorme indsats med at renovere Korinth Kro med hjælp frafrivillige og fondsmidler. Niels Justesen fortalte om Fonden for Røde Tage og dens mulighed for at yde støtte ved renoveringer. Der var debat om hvordan opnås bedre kvalitet i byens bebyggelse og rum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...