Årsberetning, november 2013

FORMANDSBERETNING 2013

Generalforsamlingen torsdag den 28. november 2013

Efter generalforsamlingen den 28.11.2012 konstituerede bestyrelsen sig med mig som formand, Christina Riis Hansen som næstformand, Peter Gabel-Jensen som kasserer og Jens Barfod som sekretær. Jeanette Brønner er desuden medlem af bestyrelsen, og en post er vakant.

Jens Barfod repræsenterer foreningen i ”Facade- og Skilteudvalget”, der mødes mindst 2 gange om året. Der er også repræsentation fra ”Shopping Faaborg” og byggesagsafdelingen.

Webmaster er Anders Rehde Nielsen, som netop har fornyet hjemmesiden, der fremstår endnu smukkere og mere informativ, og Anders bidrager også til Nyhedsbrevet, som er udsendt forår og efterår. Det er blevet en tradition siden det første nummer blev udsendt i foråret 2007.

Bestyrelsen har holdt 7 møder siden sidste generalforsamlingen, og vi er i øvrigt i livlig mail kontakt. Vi har ikke i år deltaget i landsforeningens årsmøde, men formanden har deltaget i to temamøder i regi af landsforeningen, og vi har i øvrigt været i dialog med landsforeningen om enkelte af de sager, som jeg vil omtale.

Vi er 84 medlemmer, nogenlunde uændret fra sidste generalforsamling.

Fotoregistreringsprojektet

Landsforeningen har langt om længe kunnet igangsætte projektet til fotografering af de bevaringsværdige huse, efter at Realdania har støttet det økonomisk. Projektet støttes også af Kulturstyrelsen.

Der er gennemført et pilotprojekt i Præstø og Nyborg, og det er tanken, at alle landets gamle købstæder skal inddrages i projektet. I første runde deltager Faaborg, Svendborg, Mariager, Ringkøbing, Haderslev, Vordingborg og Rønne. Forudsætningen for tilskuddet fra Realdania har været, at der også lokalt kunne rejses midler fra kommunen eller lokale fonde. I vores tilfælde har Faaborgfondet støttet med 25.000 kr.

Planen er at fotografere alle huse i Faaborg (Faaborg Bygrunde og Faaborg Markjorder), som ved SAVE-vurdering blev klassificeret 1-4 i Kommuneatlas Faaborg (1992). Det drejer sig om ca. 250 huse.

 På landsplan regner man med at der er ca. 300.000 huse i denne kategori, hvoraf ca. 100.000 er omfattet af bevarende lokalplaner.

Formålet med fotograferingen er at få opdateret Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger (fbb-databasen). Databasen er offentligt tilgængelig og et værktøj, der giver borgere, politikere og embedsmænd overblik over bevaringsværdierne som helhed.

Faaborg Byhistoriske Arkiv supplerer Kulturstyrelsens database med udvalgte historiske billeder af ejendommene.

Vi har etableret en lille lokal projektgruppe med repræsentation fra By og Land (Anders Rehde Nielsen, Jens Barfod, Flemming Brandrup), Byhistorisk Arkiv (Ruth Jensen, Steen Verner) og Faaborg-Midtfyn Kommune (Trine Hedegaard Jensen). 

Husejerne/beboerne vil blive orienteret skriftligt inden fotograferingen, der foretages fra gade/vej. Således skal vi ikke ind på ejendommen. Vi går i gang inden længe, og stiler efter at projektet kan afsluttes i løbet af ½ år.

”Formandsmøder” afholdt af Landsforeningen

12.1.2013 deltog formanden i mødet ”Langsigtet strategi” i Horsens, hvor man bl.a. diskuterede en strategiplan, der skulle føre til større synlighed, flere medlemmer og bedre tilknytning til lokalforeningerne, hvoraf flere trænger til en oprustning. Postkassesagen og Solcellesagen havde skabt mere opmærksomhed omkring foreningen, og en kronik i Politiken om de middelalderlige bykerner ligeledes.

Problemerne omkring Kulturstyrelsens affredninger under den igangværende fredningsgennemgang blev også drøftet. Det vil jeg vende tilbage til.

13.4.2013 deltog formanden i mødet ”Inspirationsmøde om fredning af landskabsarkitektoniske værker” på Odense Slot. Ved revisionen af Bygningsfredningsloven (7. maj 2010) blev det muligt at frede ”selvstændige landskabsarkitektoniske værker, dvs. haver, parker og større anlæg, helt uafhængigt af, om de er tilknyttet fredede bygninger.

Landskabsarkitekt Susanne Guldager illustrerede problematikken ved en gennemgang af herlighederne omkring Langelinie i Faaborg, parkerne, kirkegårdene og bebyggelsen som et samlet hele, der nyligt er omfattet af en bevarende lokalplan.

Landskabsarkitekt Bo Hune fra Odense Kommune gennemgik de overvejelser man gjorde sig ved den nyligt afsluttede renovering af det historiske haveanlæg, Kongens Have, omkring Odense Slot.

Kulturstyrelsens fredningsgennemgang

Kulturstyrelsen gennemfører fra 2010 til 2015 en gennemgang af de fredede bygninger, som er fredet mellem 1918 og 1990. Med gennemgangen bliver bygningernes fredningsværdier beskrevet, og ejerne af bygningerne tilbydes frivillige handleplaner. Gennemgangen foretages kommune for kommune, og man er nyligt gået i gang i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

På landsplan er der omkring 9.000 fredede bygninger, samlet på ca. 4.000 ejendomme. I Faaborg By drejer det sig om ca. 40 huse.

Det har vakt en del uro, at man har valgt at affrede en del huse, der så overføres til kategorien ”bevaringsværdige”, som er langt dårligere beskyttede, også selv om de er omfattede af bevarende lokalplaner. Ud af 88 fredede huse i Åbenrå blev 19 affredet. Det drejede sig om tidligere B-fredninger (før 1980), hvor husene var meget ændrede i det indre.

I Faaborg er der også mange gamle B-fredninger, så vi er spændt på, hvordan det går her. Vi har haft et møde med deltagelse fra kommunens planafdeling og Øhavsmuseet for at drøfte situationen, og der var enighed om at følge gennemgangen så godt som muligt, evt. ved at søge aktindsigt i afgørelserne. Evt. affredninger skal godkendes i ”Det særlige Bygningssyn”. 

Realdania Byg, Bøjestræde 9 og Grønnegade 34

I januar 2013 kontaktede jeg Realdania Byg for at orientere om det bevaringsværdige, sammenhængende bygningskompleks på hjørnet af Bøjestræde og Grønnegade, der var til salg. Håbet var, at Realdania Byg ville købe ejendommene og gennemføre en restaurering af høj kvalitet.

Købmandsgården , der er på 16 fag i bindingsværk, er i sin kerne fra 1700-tallet, mens det sydlige sidehus og porten er tilføjet i 1862. Husets bevaringstilstand er noget problematisk, som det allerede blev anført i Nationalmuseets registrant fra 1974, men det er et meget bevaringsværdigt hus (SAVE.3) af stor betydning i den fine gade.

Grønnegade 34 blev opført i 1881 som en del af købmandsgården, men i 1916 blev det udmatrikuleret som en selvstændig bygning, og senere er der tilføjet en meget skæmmende 3. etage.

29. januar havde jeg et møde i Bøjestræde med direktør Peter Cederfeld og projektleder Per Troelsen, der besigtigede bygninger ude fra. Desværre mente de ikke, at det var en opgave for dem, men de udtrykte stor interesse for at løse opgaver i Faaborg, hvis der var et markant hus af stor arkitektonisk værdi, som var nødlidende.

Vi må håbe at der kommer private investorer, som vil løfte opgaven, og det kan forventes at kommunen vil give et klækkeligt tilskud fra de midler der er bevilget til områdefornyelse i Faaborg.

Områdefornyelsen i Faaborg midtby

I aften drøfter man på et borgermøde på Sundskolen, hvordan man bedst muligt kan udmønte den pulje på 6,4 mio.kr., som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i sommeren 2013 reserverede til områdefornyelse i det centrale Faaborg. Det sker under overskriften: ”Områdefornyelse i det centrale Faaborg – et kvalitetsløft til byrum, kultur og bygningsarv”.

De statslige midler skal matches med kommunale midler, så kommunen som minimum selv lægger 12,8 mio.kr. til projekterne. Disse midler er allerede afsat på de kommunale budgetter over de kommende år til Helios, Byskolen og nye vejprojekter herunder belysning.

Disse midler investeres i forskellige indsatsområder: ”Vej- og gaderum”, ”Byrum og pladser”, Kulturelle og sociale mødesteder”, ”Trafikale foranstaltninger”.

Den færdige plan indsendes til godkendelse i ministeriet i begyndelsen af 2014. Hvis planen godkendes, vil den blive fulgt op med en bevilling på 4 mio.kr. øremærket til bygningsfornyelse, hvis der kommunalt afsættes 4 mio.kr., hvilket er sket. Eftersom tilskudssatsen forventes at blive omkring 25 % til private renoveringsprojekter af bevaringsværdige huse, er der altså tale om en samlet investering på 32 mio.kr. til bygningsrenovering i Faaborg. Dette kræver dog et privat initiativ med offervillighed og interesse for de gamle huse.

Nedgravede affaldscontainere i midtbyen

Jens Barfod og jeg deltog i sommeren 2012 i en udflugt til Århus sammen med Teknik- og Miljøudvalget for at se på nedgravede affaldscontainere i Århus, og på hjemturen så vi også på en mindre velegnet model i Odense.

Vi har været positive for indførelsen af systemet og valget af den grafitgrå stander, som kendes i Århus. De foreslåede placeringer af 6 standere i midtbyen blev forelagt ved et borgermøde den 12.august, hvor stemningen var generelt positiv. Efter mindre justeringer vil man inden længe gå i gang med etableringen.

Fiskervænget 3 i Dyreborg

I foråret kom det frem, at der var givet tilladelse til nedrivning af ejendommen Fiskervænget 3 i Ny Dyreborg, der er omfattet af en bevarende lokalplan, og ønsker om nybyggeri var sendt i høring. På grund af procedurefejl måtte høringsrunden gå om, idet et nedrivningsønske inden for bevaringsområdet kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Det eksisterende hus er på 4 fag og opført i 1876. Kun vurderet til SAVE: 7 i 1992. Det nye hus bliver på 7 fag og noget højere og dybere, men lever i øvrigt op til lokalplanens krav til bebyggelsens ydre fremtræden.

I en indsigelse søgte vi at argumentere for, at en renovering af det eksisterende hus ville være bedst i overensstemmelse med lokalplanens intentioner. Det kunne blive et smukt hus, hvis der blev lagt et nyt tegltag med skorstenspibe og indsat vinduer af samme type som de originale. Ønsket om udvidelse af boligarealet kunne formentlig imødekommes ved en arkitektonisk bearbejdning af sidehuset.

Erhvervs- og Planlægningsudvalget fulgte nedrivningsønsket og gav tilladelse til det påtænkte nybyggeri.

Stormfald af bevaringsværdige træer i Dyreborg

Ved stormen den 28. oktober væltede tre karakterfulde, gamle popler i Gl. Dyreborg. Træerne er nu skåret mere eller mindre ned. Træerne er omfattet af den bevarende lokalplan 2009-01, der i § 10.10 fastslår at træerne skal bevares, og ”Hvis et træ fjernes skal der genplantes et træ af samme slags i en højde af mindst 3 meter”.

Vi har fotograferet den sørgelige tilstand og gjort kommunen opmærksom på sagen for at sikre, at lokalplanens bestemmelser bliver overholdt.

Vestergade 12. Nedrivning og nybyggeri.

Bager Lunds ejendom i Vestergade står over for nedrivning, og et påtænkt nybyggeri har været i høring.  Efter indsigelser er et revideret projekt nu igen i høring.

Vestergade 12 er et historisk hus, der i sin kerne er fra 1700-tallet. Det er meget karakterfuldt med sin store kvist med valmet tag og indgår fint i miljøet omkring Vesterport. Desværre er det i meget dårlig stand. SAVE: 5 i 1992.

Den nye ejer ønsker opførelse af en 2 etages bygning helt magen til de to, der nyligt er opført på Expert-grunden. I et høringssvar har vi talt for en bevaring og renovering af det eksisterende hus, og hvis der bevilges nedrivning bør man tilstræbe et nybyggeri, der har en udformning som adskiller sig fra de to store nye huse. Det kunne i proportionerne forholde sig mere til proportionerne i Nørregade 1 og gerne udformet med en nutidig frontkvist. Det virker for massivt med ”mere af det samme” i en gade, der er præget af varierende bebyggelse i forskellig højde og fra forskellige tidsperioder.

Assensvej 540 i Faldsled. En solstrålehistorie.

I 2012 var der et forståeligt postyr vedr. planer for nedrivning af det fine, men forsømte skipperhus, Assensvej 540 i Faldsled. Billum Byg ønskede nedrivning for at opføre to nye længehuse på grunden. Vi indsendte en indsigelse, og det samme gjorde Øhavsmuseet og Kulturmiljørådet for Fyn.

Enden blev, at man opgav projektet og huset/husene blev solgt til en ny ejer, der er ved at have afsluttet en restaurering, så huset igen er blevet en perle i det fine miljø i Faldsled.

Bevaring og omdannelse af Helios karréen

I efteråret 2012 vandt Tegnestuen Vandkunsten arkitektkonkurrencen om ombygningen af Helios og indpasning af en dagligvareforretning ved siden af, på hjørnet af Jomfrulågen. I masterplanen for Faaborg taler man om, at ”Et nyt kulturhus med biograf, teatersal mv. og bibliotek, der flyttes fra Herregårdscentret, er et nøgleprojekt for realisering af målene for Faaborgs udvikling”. Indflytningen af biblioteket var opgivet at økonomiske grunde, fordi et salg af kommunens ejerandel af Herregårdscentret, der rummer biblioteket, fandtes urealistisk i disse tider.

Ved afsløringen af vinderen af arkitektkonkurrencen kunne en enig bedømmelseskomité præsentere Vandkunstens projekt, som det bedste. Projektet er herefter blevet revideret noget i den lokalplan, som nu er i høring (høringsfrist 9.12.2013).

Lokalplanforslaget blev fremlagt til debat ved et borgermøde i slutningen af oktober, hvor der var stor tilfredshed med løsningen vedr. omdannelsen af Helios, men betydelig modstand fra flere sider mod en dagligvarebutik på det sted.

Arkitekterne har haft en vanskelig opgave, men deres løsning var den bedste, og vi er enige i, at en publikumsmagnet på dette sted vil være med til at skabe liv i byen hele året og kunder til udvalgsbutikkerne i midtbyen.. En dagligvarebutik bliver nødvendigvis en lukket kasse, der i dette tilfælde er mildnet ved indpakning i frodig, grøn bevoksning og en taghave med vid udsigt over fjorden. Den oprindeligt tænkte løsning med et bibliotek mv. ville have givet muligheder for et mere åbent og venligt byggeri end denne kasse. De logistiske problemer omkring vareindlevering mv. må også bekymre.

Man kan håbe, at arkitekterne får mulighed for at omarbejde denne del af projektet til indflytning af biblioteket eller attraktive boliger, der vil give muligheder for en bedre arkitektonisk indpasning på dette sted.

Vi vil ved næste bestyrelsesmøde formulere et høringssvar.

Dialogmøde med Erhvervs- og planlægningsudvalget

Den 23. maj var vi, sammen med By og Land Midtfyn, inviteret til dialogmøde i Ringe med Erhvervs- og planlægningsudvalget.

Vi drøftede bl.a. behovet for formulering af en Arkitekturpolitik. Dette arbejde har kommunen igangsat, og vi har fået tilsagn om at blive inddraget i arbejdet, hvilket dog endnu ikke er sket.

Vi drøftede også den mangelfulde myndighedshåndhævelse af de bevarende lokalplaners bestemmelser, fx vedr. forretningernes skiltning. Sagsbehandlerne er for meget bundet til PC-skærmen og kommer for lidt ud på gader og stræder.

Vi er spændte på, hvordan interessen for bevaring af bygningskulturen bliver efter kommunalvalget, hvor formanden for det der nu hedder Lokalsamfunds- og Planlægningsudvalget” blev Anne Møllegaard Mortensen fra Dansk Folkeparti.

Afsluttende causerende, historisk omtale af:

Gadegennembruddet ”Mellemgades forlængelse” i 1963: Nedbrydning af Grønnegade 1 (værtshuset ”Phønix”), Vestergade 2 (købmand C.V. Christiansen) og Vestergade 4 (glarmester Frederiksen).

Valeur´s Skole og Grønnegade 67: Grønnegade 67 er bygget i 1807 for byfoged og konseilråd Tolstrup. Ombygget 1876 af assessor Deichmann og indrettet til skole. Uvist hvornår den store kvist er tilføjet, måske så sent som 1915. Valeur Skole opført 1911 efter tegninger af odensearkitekten Niels Jacobsen. Lindetræet plantet 3.11.1913. Overgang til kommuneskole i 1919.

Brahetrolleborg Vandmølle: Mølle ved Silke å siden middelalderen. Cistercienserordenens Holme Kloster. Nuværende mølle og boliglængen fra 1792. Tre overfaldshjul erstattet i 1943 af turbine, der lavede el. til slottet. Kulturstyrelsen igangsætter restaurering for tocifret millionbeløb.

11.11.2013 Flemming Brandrup