Årsberetning, november 2009

FORMANDSBERETNING                                                                       

Generalforsamling i By og Land Faaborg og Omegn

Torsdag d. 19. november 2009

Velkommen til generalforsamlingen i By og Land. I det følgende vil jeg fortælle forholdsvis kort om årets forløb i bestyrelsesarbejdet og kommentere nogle af de sager vi har arbejdet med inden for foreningens interesseområde: Omsorgen for de kulturhistoriske og æstetiske værdier ved bygninger, bybilleder og landskaber. Det er ikke alene foreningens opgave at værne om herlighedsværdierne ved det eksisterende. Vi må også engagere os i planerne for nybyggeri og udvikling, som det bl.a. omtales i Masterplanen for Faaborg, og arbejde for en æstetisk tilfredsstillende indpasning af nutidigt byggeri i det eksisterende kulturmiljø.

Bestyrelsens sammensætning og foreningens medlemstal:

Som det blev omtalt i forårets nyhedsbrev besluttede Torben Brønner i marts 2009 at udtræde af bestyrelsen og dermed fratræde som formand. Bestyrelsen valgte at melde dette ud i en pressemeddelelse, som var godkendt af Torben. Torben havde siddet i bestyrelsen fra foreningens start i 1994 og været en meget engageret formand siden 2003. Vi vil gerne sige Torben stor tak for indsatsen, og vi er glade for, at han fortsat vil vise sit engagement i debatten om bygningskulturen.

Vi vil også sige Torben tak, fordi han ville fortsætte lidt endnu som foreningens bogholder og redegøre for regnskabet ved denne generalforsamling sammen med kassereren.

Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig med mig som formand, Christina Riis Hansen som næstformand, Anders Rehde Nielsen som kasserer og Klement Bornebusch som sekretær. Sidstnævnte funktion er nyligt overtaget af bestyrelsens 5. medlem, Jeanette Brønner. Christina vil også varetage styringen af medlemslisten og den fremtidige kontakt med medlemmerne via nyhedsmails.

Der er afholdt 6 bestyrelsesmøder. Formanden har deltaget i landsforeningens årsmøde i Randers i juni og et formandsmøde i Odense i september med temaet: ”Samarbejdet mellem landsforeningen og lokalforeningerne”. Anders Rehde og formanden deltog i landsforeningens inspirationsmøde i Fredericia i marts. Mødets tema var ”De danske Havne – fortid, nutid og fremtid”. 

 Vi har udsendt to nyhedsbreve med nyheder, kommentarer og nyt om gammelt, som er blevet godt modtaget. 

Vi er 83 medlemmer i foreningen. Nogle få er gået ud, men et lignende antal er kommet til.

Vores nylige kampagne for at registrere medlemmernes e-mail adresser har åbnet mulighed for elektronisk kommunikation med ca. 80 % af medlemmerne.

Udflugt til Christiansfeld og kommende medlemsarrangementer

Foreningen arrangerede en udflugt til Christiansfeld d. 17. maj. Der var 20 deltagere, heraf 6 fra vores søsterforening i Ringe, By og Land- Midtfyn. Arkitekt, m.a.a., Jørgen Toft Jessen, der i mere end 30 år har arbejdet med restaureringsopgaver i den historiske bykerne, viste rundt inde og ude i brødremenighedens huse. Det blev en interessant og inspirerende byvandring, ikke mindst besøget i brødremenighedens smukke kirke (salshuset). 

Vi vil i fremtiden arrangere lignende udflugter, og arbejder aktuelt på en udflugt til Den gamle By i Århus i foråret 2010, hvor vi vil få en kyndig omvisning med fokus på bygninger fra Fyn, bl.a. den gamle Stampemølle fra Svanninge. Den nyligt opstillede, imponerende ”Møntmestergård” fra København vil forhåbentlig også være et trækplaster. 

I samarbejde med Folkeuniversitetet planlægger vi et foredrag i foråret, hvor museumsinspektør Peter Dragsbo, Museet Sønderborg Slot, vil tale om nyere tids bygningskultur.

Kommuneplan 2009, fredede og bevaringsværdige huse

Foreningens høringssvar vedr. forslaget til Kommuneplan udsendtes i juni som en nyhedsmail til de medlemmer, der havde oplyst e-mail adresse. Vi noterede med tilfredshed, at Kommuneplanen, ud over de fredede bygninger, også omfatter bygninger med høj bevaringsværdi ved SAVE-registrering i Kommuneatlas Faaborg fra 1992. Dette kan forhåbentlig bidrage til bevaringen. SAVE-registreringen bør i de kommende år udstrækkes til hele kommunen, for at sikre fokus på de mange bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer. Dette er også nyligt anbefalet af et udvalg nedsat af Kulturministeriet, som omtalt i efterårets nyhedsbrev.

SAVE står for Survey of Architectural Values in the Environment. Man vurderer forskellige parametre: Arkitektonisk værdi, Kulturhistorisk værdi, Miljømæssig værdi, Originalitet og Teknisk tilstand. Disse vurderinger udmunder i en samlet bevaringsværdi i et score-system fra 1-9. Ejendomme med samlet score 1-4 har ”Høj bevaringsværdi”.

Det er et stort problem, at mange ejere af ejendomme med høj bevaringsværdi ikke er klar over denne status. Det gælder også ejendomme, der er omfattet af bevarende lokalplaner. Ejernes forståelse for bevaringen af herlighedsværdien ved en nænsom vedligeholdelse er helt afgørende for bevaring af denne kulturarv. Den høje bevaringsværdi vil også have betydning ved ansøgning om tilskud til bygningsforbedring. Foreningen har foreslået at information om den høje bevaringsværdi indarbejdes i BBR-ejermeddelelsen, der administreres af kommunen. Der bør også udarbejdes et skriftligt informationsmateriale til disse husejere. Randers Kommune har fx. udarbejdet en smuk lille informationsfolder, der sætter fokus på bevaringsværdige bygninger. Noget lignende savnes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Fredede ejendomme er bedre sikrede ved tinglyste bevaringsdeklarationer og skattemæssige begunstigelser. Der er ca. 100 fredede ejendomme og bygningsanlæg i vores kommune, heraf ca. 40 i den gamle Faaborg Købstad. En stor del er oprindeligt B-fredede ejendomme, der alene omfattede facadefredning. Som det er omtalt i det seneste nyhedsbrev vil Kulturarvsstyrelsen nu i samarbejde med kommunerne gennemføre en systematisk gennemgang af alle fredede bygninger. De skal besigtiges og vurderes, og der skal udarbejdes individuelle handleplaner. Det vil forhåbentlig kunne afdække og oprette et fremadskridende forfald i mange tilfælde, men det vil også kunne føre til affredninger og i bedste fald overflytning til ”høj bevaringsværdi”. Foreningen vil følge udviklingen nøje og evt. tilbyde assistance ved vurderingsarbejdet i vores kommune.

Fredede og bevaringsværdige ejendomme er registreret i Kulturarvsstyrelsen FBB-database, der kan læses på styrelsens hjemmeside, som nævnt i nyhedsbrevet.

Vi har opfordret kommunen til at nedsætte et ”Bygningsforbedringsudvalg”, der vil kunne kanalisere støtte til bygningsbevaring fra kommunale og statslige puljer, hvilket også er omtalt i kommuneplanen. Foreningen har desuden foreslået at der oprettes et ”Bygningsbevaringsråd” i henhold til bygningsfredningsloven. Rådet vil kunne være en hørings- og sparringspartner for den kommunale planlægning vedr. bygningsbevaring og bevaringsværdige kulturmiljøer. By og Land vil naturligvis gerne bidrage aktivt i disse sammenhænge.

Forslag til Masterplan: Faaborg i udvikling

Bestyrelsen er generelt meget tilfreds med masterplanens beskrivelse af de eksisterende forhold og forslag til udviklingsområder med mulighed for nybyggeri. Vi håber at foreningen kan blive inddraget i rådgivningen ved planlægning af nybyggerier, fx. nyt kulturhus i midtbyen og udvidelse af Sundskolen.

Vi ser frem til et mere konkret udspil til udvikling af ”Den rekreative promenade”. Disse planer må nødvendigvis underkastes de bevaringshensyn, som vil blive fastlagt i den bevarende lokalplan for Østerbrokvarteret.  Man kan ikke forestille sig, at tankerne om en badestrand fra Klinten til Roklubben, som foreningen har taget stærk afstand fra, vil blive en realitet. Hvis man absolut ønsker at supplere strandbadet på Klinten, har vi foreslået en elegant udformet badeanstalt på broer, placeret et passende sted.

Nakkebølle Sanatorium

Ved gennemgangen af kommuneplanens rammedel ”Det maritime Sydfyn” blev vi opmærksom på, at Nakkebølle Sanatorium burde omfattes af bestemmelser der i højere grad sikrede bevaringshensynene, hvilket indgår i vores høringssvar. 

Nakkebølle Sanatorium, der er opført 1906-08, er et enestående velbevaret sanatoriekompleks med en smuk park, der er beliggende på et næs ud til Nakkebølle Fjord. Komplekset får da også en meget begejstret beskrivelse i Kommuneatlas Faaborg fra 1992. Det omfatter 6 bygninger med høj bevaringsværdi (1-4). Hovedbygningen i nybarok stil har BV.1, overlægeboligen BV.2 og funktionærboligen BV.2.  De gulmalede træbygninger, der tidligere rummede sanatoriet liggehaller, eksisterer stadig. Anlægget er et velbevaret eksempel på den sanatoriekultur, der blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet for at bekæmpe den udbredte lungetuberkulose.

Kommuneplanen angiver at sanatoriet kan anvendes til ”skole- og feriehotel med kursusfaciliteter” og der angives mulighed for et betydeligt nybyggeri i en del af parken og nedrivning af de gulmalede træbygninger. Disse tilladelser er en videreførelse af lokalplan 9.76 fra 1998, som heldigvis aldrig/endnu ikke er blevet realiseret.

Sanatoriet ejes af Den selvejende institution Fælleseje, der anvender stedet til skoler og socialpædagogiske opholdssteder. Bygningerne fremtræder særdeles velholdte, og aktiviteterne kan tilsyneladende rummes inden for den eksisterende, betydelige bygningsmasse. Bestyrelsen mener at anlægget bør bevares i sin helhed og friholdes for nybyggeri. 

Vi har orienteret landsforeningen om sagen og fredningsudvalget har sendt en forespørgsel til ejerne for at høre deres stillingtagen til et fredningsønske for dele af anlægget. En fredning kan realistisk set kun iværksættes med accept fra ejerne. Landsforeningen har nyligt fået svar fra ejerne, der anfører, at de ikke ønsker ejendommen omfattet af bygnings- eller landskabsfredning. ”Det bemærkes, at Fælleseje i sin ejertid har anvendt betydelige beløb på ejendommens istandsættelse og vedligeholdelse. Ombygningsarbejderne udføres efter råd fra arkitekt Jan Utzon og sker med respekt for bygningernes egenart”. En fredning bliver således næppe mulig og vi må nøjes med at glæde os over den aktuelle omsorg for bygningskulturen, som også bør have stor opmærksomhed fra kommunens side.

Skilte- og facadeudvalget

Skilte- og facadeudvalget er et væsentligt forum for dialog med planlægningsafdelingen. Der findes et udvalg i henholdsvis Ringe og Faaborg. Politikerne har ønsket en ændring i kommissoriet, så det bliver enslydende for de to udvalg, der dog bibeholder en lidt forskellig sammensætning. Det ændrede kommissorium er sendt til Teknik og Miljøudvalget til godkendelse. Udvalget i Faaborg har i forslaget uændret 1 repræsentant for henholdsvis Handelsstandsforeningen, Faaborg Kulturhistoriske Museum og By og Land samt en sekretær uden stemmeret fra administrationen. Udvalget nedsættes for en 4 års periode, der følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Der skal udpeges en formand, der sammen med sekretæren udarbejder dagsorden for møderne.

Udvalget har hørings- og udtaleret i sager vedrørende skilte- og facadeforhold, hvis de ikke er i overensstemmelse med den bevarende lokalplans bestemmelser. Udvalget skal også høres vedrørende mere markante ændringer af bybilledet, fx. ved nybyggeri inden for bevaringsområdet.

I det forløbne år har der kun været få sager. Vi har behandlet ændringen i facade og skiltning på ”Det blå ishus” på Torvet og Walthers Kiosk i Mellemgade. Nogle har sikkert undret sig over, at vi ikke har råbt op om det monstrøse banner der blev sat op på Kanneworff´s Gaard ved Socialdemokraternes kampagnekontor på Torvet. Det blev hurtigt inddraget i valgkampen ved kritiske udmeldinger fra formanden for Teknik og Miljø- udvalget, hvorfor vi valgte ikke at blande os i den strid, idet vi er politisk neutrale, men nøjedes med at glæde os over, at banneret ville blive fjernet efter valgdagen. Sagen kan vi dog bruge, når vi efter valget igen, igen vil fokusere på de mange bannere der hænges op på især de store supermarkeder i strid med lokalplanens bestemmelser.

Lokalplanen fra 2001 trænger til en gennemgang, bl.a. savner vi en præcisering af regler for opsætning af udvendige altaner/balkoner i eksisterende byggeri og nybyggeri, for at hindre en markant forringelse af det bygningsmæssige udtryk i den gamle by.

Nye bevarende lokalplaner

Salget af Dommerboligen, og bekymringen for bygningens skæbne, skabte endelig fokus på Østerbro kvarterets fine kvaliteter, og politikerne besluttede, at der skulle udarbejdes en bevarende lokalplan. Noget vi i mange år havde ytret ønske om, ikke mindst ved Torbens ihærdige indsats.

Arkitekter fra COWI er engageret til at udarbejde forslag til lokalplan. Der blev med kort varsel arrangeret et offentligt møde d. 24. oktober om den igangsatte proces, efterfulgt af en byvandring i kvarteret under ledelse af arkitekt Robert Mogensen fra COWI. Desværre kunne ingen fra bestyrelsen deltage den dag, men vi har fået begejstrede meldinger om arkitektens fine sans for de bygningsmæssige kvaliteter, husenes bevaringsværdige detaljer, og samspillet med parkerne og kirkegårdene. Det lover godt for resultatet, der forhåbentlig kan opnå bred forståelse hos husejerne. Det vil øge husets værdi for ejeren og fastholde en herlighedsværdi for de mange.

I juli måned blev vi bekendt med at en bevarende lokalplan for området ved Dyreborg Havn var under udarbejdelse, men lagt i venteposition, efter at der var givet tilladelse til nedrivning af Dyreborgvej 87 og 93. Bebyggelsen i Fiskervænget i Dyreborg blev i 1992 omfattet af en bevarende lokalplan, og foreningen har siden presset på for, at det fine miljø i Gl. Dyreborg også skulle omfattes af en bevarende lokalplan. Vi fremsendte i sommerens løb kritiske bemærkninger til det foreliggende udkast til lokalplan og fik uddybet baggrunden for nedrivningstilladelserne og nybyggerierne, der vil ændre denne del af Dyreborg betydeligt. I efterårets nyhedsbrev omtales det underligt bagvendte forløb. Det har ikke været muligt at hindre ejernes ønske om nedrivning pga. de to ejendommes ringe bevaringstilstand, men vi kan håbe, at vores kommentarer til udviklingen medtages i det udkast til lokalplan, der formentlig snart kommer i høring. Vi har bl.a. ønsket at områdets beplantning med store, karakterfulde popler bliver omfattet af  lokalplanen. Det er ærgerligt at tre karakterfulde, stynede popler foran Dyreborgvej 87 er blevet fældet for ganske nyligt. Noget som vi netop ønskede forhindret ved bevaringsbestemmelser i lokalplanen.

Foreningen får løbende tilsendt udkast til lokalplaner i alle dele af kommunen, men vi koncentrerer os om planer for vores område og især de bevarende lokalplaner. Der er nyligt udarbejdet lokalplanforslag for en børnehave til 100 børn ved Sundbrinken, en del af kolonihaveområdet nær plejecentret. Det rummer fine betragtninger om bevaring af områdets grønne karakter, de levende hegn og enkelte markante, store træer, men vi har ønsket en uddybning af planerne for ”en støttemur i cortenstål” ud mod Diernæsvej. Vi er ikke principielt imod ”moderne” materialer, men ønsker beskrivelse af højde, længde, udformning og beplantning før stillingtagen i høringsfasen.

Korinth Kro, de fredede gårde på Lyø og vejstenene ved Røde Kro

Der dukker hele tiden sager op, som kræver stillingtagen, senest ønsket om nedrivning af Korinth Kro for at skabe plads til opførelse af 16 ældrevenlige boliger. Den Kgl. Privilegerede landevejskro, Korinth Kro, er en bygning af stor kulturhistorisk betydning i herregårdsmiljøet i Korinth. Den har høj bevaringsværdi (3 ved SAVE-registrering). Kommunens politikere skal have tak for, at de meget hurtigt udstedte et såkaldt § 14 forbud mod nedrivning. Man må håbe, at kommunen kan overtage ejendommen. Det giver tid til nytænkning, idet en bevaring kræver en funktion, der er forenelig med bevaringshensynet, og en investor der vil investere et betydeligt beløb i restaureringen. Forhåbentlig kan det meget aktive lokalmiljø i Korinth bidrage til problemets løsning i samarbejde med kommunen. Vi har været i kontakt med landsforeningen om sagen, og planlægger en henvendelse til kommunen, der støtter bevaringsønsket. I det samme område er der et andet nærværende problem. Den fredede Brahetrolleborg Vandmølle, hvor mølleriet er en ruin, vil forhåbentlig blive restaureret af Kulturarvsstyrelsen, inden den sættes til salg. Måtte den finde en funktion og en entusiastisk køber.

Kommunen bør også engagere sig aktivt i andre aktuelle bygningskulturelle sager, bl.a. bevaringen af de fredede gårde på Lyø, der er til salg, som omtalt i efterårets nyhedsbrev. Vi har været i kontakt med landsforeningen vedr. Lyø Bygade 4 mhp. henvendelse til Kurturarvsstyrelsen om sagen. Også her er bevaringen afhængig af en relevant funktion, der er forenelig med bevaringshensynet. Vi må håbe der findes en funktion og en køber.

Bestræbelserne på at få de 42 vejsten ved Røde Kro istandsat og malet udviklede sig nærmest til en farce, som det er omtalt i efterårets nyhedsbrev. Vejdirektoratet, der er ansvarlig for sagen, vil ikke ofre noget på det, og kommunen kan tilsyneladende ikke intervenere. Kort før kommunevalget blev vi dog orienteret om, at formanden for Teknik & Miljø- udvalget havde bedt administrationen om gå ind i sagen i håb om at finde en løsning. Vejstenene ved Hvidkilde er også i en sørgelig forfatning, så det er et mere generelt problem.

Lidt om de positive initiativer

Vi har med glæde set fine eksempler på renoveringer af facader og tage på både offentlige og private ejendomme. Renoveringen af tagdækningen på banegården med naturskifer og nu også på posthuset har pyntet på de karakterfulde bygninger. Renoveringen af facade og vinduer på den smukke klassicistiske skolebygning ved Degnetorvet, har også givet hele området et kvalitativt løft. De nødlidende, småsprossede vinduer havde længe bekymret os.

Omdannelsen af den gamle Fondin-bygning på Markedspladsen til Sparekassen Faaborgs nye hovedsæde er blevet ganske vellykket. Det pynter på det bygningsmæssigt rodede område ved indkørslen til Faaborg. Desværre ser det ud til at finanskrisen har sat en foreløbig stopper for den planlagte restaurering af sparekassens gamle hovedsæde på Torvet. 

Det nye menighedshus i Klerkegade er blevet en stilfærdig, velproportioneret pastiche, der er godt indpasset på det følsomme sted, når man nu absolut ville bygge der. Pikstensbelægningen er velvalgt i krogen imod det gamle hospital. Skorstenen er velproportioneret, men opmuret som en attrapskorsten, der kun holdes oppe af en større stålkonstruktion i tagfladen. Det havde været mere passende at give den funktion som rigtig skorsten, og ikke blot en forloren, bygningsæstetisk detalje. Når dette er sagt, vil jeg understrege, at det naturligvis er meget væsentligt at værne om skorstenene på byens gamle huse, helst med bevaret funktion.

Det er også glædeligt at menighedsrådet i samarbejde med kommunen har fundet en løsning, så restaureringen af Klokketårnets ydre kan igangsættes i 2010.

Til slut vil jeg takke bestyrelsen for et godt samarbejde, selv om vi har manglet et medlem den største del af året. Forhåbentlig vil vi igen blive fuldtallige efter valget til bestyrelsen. Der er mange relevante opgaver at tage op inden for vores interesseområde, så der må prioriteres. Vi håber at medlemmerne vil inspirere os med kommentarer via foreningens hjemmeside eller på anden måde.

Vi håber også på fortsat godt samarbejde med medarbejderne i planlægningsafdelingen. Det er væsentligt at have en løbende, uformel kontakt for at få belyst de aktuelle sager. Forvaltningen er tydeligvis presset af den store sagsmængde, så foreningen må overveje at tilbyde sin assistance ved den omtalte gennemgang af fredede og bevaringsværdige ejendomme, som forhåbentlig påbegyndes i nær fremtid. Et samarbejde om opdatering af FBB-databasen med fotos har allerede været afprøvet som et pilotprojekt imellem landsforeningen og kommunerne i Præstø og Nyborg.

19.11.09

Flemming Brandrup